Reklamation på Bayers Intrauterine indlæg (spiraler)

Kyleena® levonorgestrel, Mirena® levonorgestrel og Jaydess® levonorgestrel 

Vi oplever en del henvendelser omkring proceduren vedrørende reklamation på vores intrauterine indlæg. Vi ønsker med dette brev at præcisere proceduren.

Som læge:
Vurderes et intrauterint indlæg at have fejl, skal der reklameres over dette til apoteket, som skal udlevere en ny vare til lægen eller til patienten, hvis det er sidstnævnte der kommer med reklamationen.

Hvis lægen bedømmer at indsætningen af indlægget er mislykkedes som følge af en fejl på spiralen, bør den fejlbehæftede vare returneres til apoteket. Æsken med lotnummer, batchnummer og en fyldestgørende beskrivelse af fejlen, skal medfølge den vare der reklameres over. Hvis spiralen ikke kan medsendes (ex pga hygiejniske årsager) skal æsken og indføringshylsteret indsendes sammen med reklamationen.

Som apotek: 
Reklameres der over en Bayer spiral, går Bayer ud fra, at apoteket erstatter den vare der reklamerets over (dvs. udleverer en ny vare).

Bayer holder apoteket udgiftsneutralt ved at erstatte varen til apoteket via grossisten. Har lægen kasseret indlægget af hygiejniske årsager, skal æsken og indføringshylsteret følge reklamationen. Husk at navnet på lægen og årsag til reklamationen skal fremgå af reklamationsbeskrivelsen.

Bayer vurderer også, at en spiral er fejlbehæftet, hvis den falder ud. Varenummer og batchnummeret skal derfor noteres i journalen ved spiralanlæggelse, idet dette skal medfølge ved en eventuel senere reklamation.

 

 

BAYER A/S

Womens Health Care Danmark